Lige for tiden tænker jeg en del over livets cykliske natur. Over hvordan jeg oplever, at der spindes disse store loops i og omkring mit liv, som jeg gradvist opdager mere og mere af – og gradvist finder vej i på nye måder. Eller måske opdager dybere mening i.
Indretning på kontoret
Et eksempel er mit #kontor, som jeg i disse dage er ved at indrette på ny. Det har ikke som sådan været noget, jeg har planlagt skulle ske; det har bare ligget i kortene, at mit arbejdsrum på et eller andet tidspunkt måtte undergå en #forandring. Ikke kun fordi jeg løbende laver nye miljøer omkring mig i takt med, at de gamle trænger til en opdatering, men ligeså meget fordi mit kontor, sammen med mig, har bevæget sig ind i en ny livscyklus.
Det er svært for mig helt at sige, hvad den udløsende faktor har været – og måske der ikke kun er én. Eller, der er der helt sikkert ikke. Det er resultatet af en udvikling, der, på samme måde som årstiderne skifter, har fundet sted i mig. Små og store skridt, som jeg har taget på den vej, der er min. Skridt, der findes midt imellem livets begivenheder og min egen indre vejviser, som gennem tillid og sandhed har inviteret mig til at sætte den ene fod foran den anden. På ét sæt i al ubemærkethed, sådan nærmest af sig selv – og så dog alligevel med største kærlige opmærksomhed og bevidsthed. Det er ganske forunderligt.
Kan man tale med et rum?
I min proces med at #indrette mit rum, har jeg haft en dialog med det om, hvordan det gerne vil se ud, sådan at vi bedst muligt kan arbejde sammen i vores nye konstellation. Jeg har fået billeder af nye farver, andre stemninger, som nu vil udtrykkes. Rummets nye form, er jeg blevet klar over, er en direkte afspejling af min nye form, som altså har været en runde igennem livets store hjul, og nu er klar til at blive synliggjort. En form, som – hvis jeg alligevel skal prøve at pege på en udløsende faktor – er kommet op til overfladen, efter jeg for snart et år siden låste døren til konteret, og gik gennem haven og over i vores stue for at føde vores søn.
Og det var på tide! Næsten to uger over termin og en arbejdssommer, hvor jeg havde presset mig selv, tilladt for meget og ikke rigtigt givet plads. Og så kom han endelig. Med ét blev en cyklus blev bragt til ende, og en anden begyndte – uundgåeligt, som med alle andre livets hjul. Med ham begyndte en ny cyklus i og omkring mig, det indser jeg nu.
En dejlig dag
I søndags gjorde jeg rent derovre, og i den kommende weekend skal jeg ud og hente maling til det kæmpe vægmaleri, der skal være på kontorets 6 meter høje endevæg. Skridt for skridt fremkaldes rummet i sin nye form. Det samme sker for dets virtuelle spejlbillede, min #hjemmeside, som jeg her til formiddag kun har taget en pause fra, for at skrive disse ord.
Ønsker dig en dejlig dag i livets store hjul.